Føl 1: Árelía

Årets første føl blev født 8. juli 2018, en smuk, brunblak hoppe.
Far Hnokki frá Fellskoti er kåret med 8,52 total, har 1. præmie for afkom og har vundet VM i T1 flere gange.
Mor Ástrós er kåret i 1. kl med 9,0 for tölt, langsom tölt samt vilje og sind. Hun er efter VM-guld-vinder og ærespræmiehingst Garri frá Reykjavík, og mor er Grein frá Sauðakróki med 8,38 for rid og 4 kårede afkom, hvoraf 3 har 9 for tölt. Ástrós er dermed helsøster til Helgnýr, som er kåret med 8,90 for rid og 8,76 total og vand bronze til VM i avl.
Árelía har lige fra starten vist sig som en rigtig spændende hoppe med både fantastisk bygning og gangarter. Hun er stor og elegant med usædvanlig god trav og svævende bevægelser. Hun er af 4-gænger-typen og er ekstremt villig. Desuden er hun homozygot for blak, så alle hendes fremtidige afkom vil blive blakke. Árelía blev 6 år gammel kåret i 1. kl og er derefter ifolet, da hun skal indgå i avlen her på stutteriet.
Føl 2: Dalvík

Årets andet føl kom 18. juli 2018, en stor, kulstort hoppe.
Far Ágústínus frá Melaleiti er kåret med 8,93 for rid og har 1. præmie for afkom, herunder er han far til flere LM-deltagere, og bedste afkom har 9,20 for rid.
Mor Fjalladís blev kåret 5 år gammel med 8,5 for tölt, langsom tölt og form. Hun er efter ærespræmiehingsten Aron frá Strandarhöfði og Hervar-mor med 8,35 for rid som 4-gænger til LM med 4x 9 og 1x 10 og 6 meget godt kårede afkom.
Dalvík er en kulsort (homozygot EE) og letbygget 5-gænger. Hun har fra starten vist elegant trav og masser af tölt. Hun udemærker sig ved et fantastisk blidt og klogt sind, så hun elsker at arbejde og lærer lynhurtigt. Dalvík har givet os et skønt hoppeføl og er tilredet som 4-års. Dalvík er solgt.