Føl årgang 2019

Føl 1: Þilja

Årets første – og eneste – føl kom 4. juni 2019. En sort hoppe med splash (hvid sok og kode på bagbenene).

Far er Gigjar frá Audsholtshjáleigu, kåret med 8,78 for rideegenskaber, 1. præmie for afkom samt far til masser af kendte top sportsheste.
Mor er Þöll frá Eystra-Fródholti, der i flere år var Emilies favorit-ridehest; en stor, blid 4-gænger hoppe med fantastisk sind og power. Hun er efter en af verdens bedste avlshingste gennem alle tider: Sær frá Bakkakoti (rid 9,05, LM-vinder, ærespræmie for afkom og vinder af Sleipnir-pokalen), og Þölls mor er kåret med 8,5 for alt i rid pånær pas.

Þilja er en middelstor, kraftig hoppe med sin mors blide og høflige sind. Hun er tilredet og elsker at arbejde og opfylde rytterens ønsker. Hun er 5-gænger med stærk trav med masser af bevægelse og svæv som sin mor, og så har hun legende let ved tölten, så hun er til stor glæde som ridehest. Þilja har kapacitet til kåring og stævner på højt niveau. Hun er til salg.