31. december

År 2023 har været et ret specielt år på Dronninggård!
I august fødte Emilie en dreng, og derfor har der været noget mindre ridning i løbet af året end normalt, men det betyder ikke, at vi har ligget på den lade side!
Áróra blev kåret igen, nu 6 år gammel, med en fantastisk flot 1. klasses kåring og har igen vist, at hun hører til i toppen af dansk avl. Hun er vores første kårede Dronninggård-hest, og vi er utrolig spændte på det føl, hun har i maven.
Efter en 2022-årgang der primært bød på hingste tog vi i år revanche med 3 ud af 3 hoppeføl. Vi føler os utroligt heldige og har valgt pt at beholde alle 3 prinsesser.
Som altid har året også budt på salg af heste, tilridning, træning, ifolinger og alt det andet, der følger med. Vi vil også sige tak til alle de dygtige folk, vi har samarbejdet med i løbet af året – vi kunne slet, slet ikke gøre det uden jer. Vi glæder os til at fortsætte vores lille heste-eventyr i 2024.
25. december

Glædelig jul til alle vores 2- og 4-benede venner!
22. december

Ástrós er drægtig med Logi frá Þúfum, og udover at føllet får super stærke tölt-gener, så er der også mulighed for en fin farve:
12,5 % palominoblak m splash
12,5 % palominoblak
12,5 % palomino m splash
12,5 % palomino
12,5 % rødblak m splash
12,5 % rødblak
12,5 % rød m splash
12,5 % rød
Så det er på alle fronter et spændende føl, vi har i vente.
14. december

Fyrirmynd 3½ år gammel har fået rytter på. I roligt tempo bliver Fyrirmynd vant til udstyr og rytter på ridebanen, mens træningen afveksles med longering, arbejde fra jorden og gåture i Gribskov. Fyrirmynd er særdeles samarbejdsvillig og glad for at arbejde, og hun står klar i løsdriften, når hun fornemmer Emilie finder grimen frem.
8. december

Agnes fra Dronninggård
F Krákur frá Blesastöðum (9,5 for tölt)
FF Töfri frá Kjartansstöðum (9,5 for tölt)
M Ástrós fra Pegasus (9,0 for tölt)
MF Garri frá Reykjavík (9,5 for tölt)
Mon ikke der gemmer sig super tölt i Agnes?
3. december

Det er blevet vinter!
27. november

Þyrnirós fra Dronninggård
F Logi frá Þúfum
MF Gígjar frá Auðsholtshjáleigu
MMF Sær frá Bakkakoti
21. november

I 2024 kommer første føl efter en kåret Dronninggård-hoppe til verden, og på længere sigt ønsker vi os at avle på egenavlede, godt kårede hopper. Áróra er den første hoppe i dén kategori
5. november

Vi nyder de smukke efterårsdage på foldene i Kagerup. Forrest er det Elísa fra Dronninggård.
26. oktober

Dalvík fra Dronninggård er solgt! Hun er en spændende ung hest, der er kommet til en super dygtig rytter, der vil videreuddanne hende og udnytte hendes potentiale – så det bliver interessant at følge med fra sidelinjen.
23. oktober

Efter en udpræget hingste-årgang sidste tog vi revanche i år med 3 hoppeføl. Årgang 2023 blev:
– Elísa fra Dronninggård. Rødblakbroget 5-gænger efter Álfasteinn og Krákur-hoppe m 6x 8,5 for rid. Stor, stærk og modig.
– Agnes fra Dronninggård. Rødblak med blis. Efter Krákur og 1. kl hoppe med 9 for tölt, langsom tölt og vilje samt 1. kl afkom. Elegant, veludviklet hoppe.
– Þyrnirós fra Dronninggård. Rød splashbroget 4-gænger efter Logi og 4-års Gígjar-hoppe. Yndig og feminim.
Vi er utrolig spændte på hvordan denne årgang udvikler sig – og pt beholder vi alle 3 piger. På billedet Elísa og Þyrnirós
14. oktober

Hestene nyder det grønne græs på de store sommergræsfolde i Kagerup. De lever stadig af græsset samt et vitamintilskud eller kraftfoder, alt efter hestens behov. Og de kommer selvfølgelig hjem til stalden, når der bliver kaldt. Áróra danner fortrop, derefter kommer Þyrnirós, Þilja, Árelía, Elísa, Eilíf samt længst væk Fjalladís og Fyrirmynd.
4. oktober

Vi venter 3 føl næste år, alle på godt kårede hopper. Efter en “opbygningsfase” af stutteriet, hvor vi ind i mellem har avlet på ukårede hopper, går vi nu over til udelukkende at avle på godt kårede heste. Derfor har alle 3 drægtige hopper…:
– 8,5-9,0 for tölt
– 8,5-9,0 for langsom tölt
– 8,5-9,0 for vilje og sind
– 8,5 for form under rytter
– 8,0-8,5 for trav, hurtig og langsom galop
– hhv. 8,12, 8,09 og 7,96 for bygning
Det er altså nogle super gener, vi har fået i avlen, og vi glæder os virkelig meget til at se, hvad der kommer ud af disse damer i 2024. På billedet ses Áróra, Eilíf og Ástrós.
29. september

Vidunderligt sensommerlys en august-aften på foldene. Man kan nærmest se på Elísa, at hun er klar på ballade.
25. september

Vores 1. kl hoppe Áróra fra Dronninggård er drægtig med superhingsten Abel fra Tyrevoldsdal! Sikke et føl vi har i vente sommeren 2024.
19. september

Fyrirmynd fra Dronninggård 3 år
F Thór-Steinn frá Kjartansstöðum (8,42 m 9,5 for tölt)
M Fjalladís frá Fjallaborg (7,84 m 8,5 for tölt)
MF Aron frá Strandarhöfði (8,54 m 9,5 for tölt)
MM Hrafnkatla frá Leirubakki (8,31 m 9 for tölt)
Vi glæder os til at starte Fyrirmynd op her til efteråret.
9. september

Agnes’ tölt-gener er noget ud over det sædvanlige.
Far Krákur har 9,5 for tölt og 9,0 for langsom tölt som 4 års til Landsmót. Han er efter Töfri med 9,5 for både hurtig og langsom tölt. Mor Ástrós har 9,0 for hurtig og langsom tölt, og hun er efter Garri med 10 for tölt og Grein, der selv har 8,5 for tölt og har givet pt 3 afkom med 9,0 for tölt.
Vi glæder os helt vildt til, at Agnes skal tilrides om 3-4 år. Lige nu nyder vi bare at se hende vokse og trives.
25. august

Þyrnirós fra Dronninggård – altid utrolig elegant og lige præcis den type bevægelser, vi rigtig godt kan lide.
19. august

Áróra fra Dronninggård 6 år gammel.
Hun blev i Herning kåret med 8,15 total, hvilket er 3. højest kårede danske 6 års hoppe i år. Sidste år var hun næsthøjest kårede danske 5 års hoppe.
Vi er utrolig stolte af Áróras resultat og glæder os til at have hende i avlen.
10. august

Álfasteinn-datteren Elísa fra Dronninggård 3 måneder gammel og udvikler sig utrolig fint.
3. august

Yndige Þyrnirós – vi er simpelthen så glade for denne lille prinsesse!
31. juli

Ástrós er scannet drægtig med Logi! I første brunst selvfølgelig!
Ástrós er kåret i 1. kl m 9,0 for tölt, langsom tölt samt vilje og sind. Hun er efter Garri (8,77, ærespræmie, VM-guld) og Grein (8,23 og 3 afkom m 9 for tölt) og er helsøster til Helgnýr (8,77 og VM-bronze). Ástróses første afkom er kåret med 8,15 total.
Logi er kåret med 8,50 w/o pace. Han er efter Eldur (8,60 og ærespræmie) samt Hródur-datteren Lýsing (1. kl og ærespræmie), og han viser sig utroligt godt på konkurrencebanerne.
Vi glæder os allerede helt vildt til juni 2024!
26. juli

Þyrnirós fra Dronninggård
F: Logi frá Þúfum (8,09 total)
FF: Eldur frá Torfunesi (8,60, ærespræmie)
M: Þilja fra Dronninggård
MF: Gígjar frá Auðsholtshjáleigu (8,46, 1. præmie)
16. juli

Eilíf er drægtig med Konsert! Bare én dosis kølesæd sendt fra Belgien skulle der til før Eilíf var drægtig.
Konsert er kåret med 10 for tölt samt 9,5 for vilje og form bare 4 år gammel. Desuden har han 1. præmie for afkom.
Eilíf er kåret med 6x 8,5 for rid og er efter Krákur med 9,5 for tölt 4 år gammel og 1. præmie for afkom.
Vi glæder os helt vildt til maj 2024!
11. juli

Årets 3. og sidste føl blev en utrolig yndig og helt unik hoppe. Vi føler os så heldige, at vi ikke har ord for det!
8. juli

Så er Árelía kommet hjem efter 4 måneders træning hos Ditte Vang Pedersen. Árelía er en af vores mest talentfulde heste, og Ditte har gjort et fantastisk stykke arbejde med hende. Nu er det tid til sommerferie på de store sommergræsfolde.
3. juli

Ástrós med sin yndige datter Agnes – og en uendelig stolt (og højgravid) avler.
26. juni

Efter bare 10 måneder og 10 dage i sin mors mave ville denne lille pige ud og hilse på verden! Vi er total forelskede. Efter Krákur og Ástrós.
23. juni

Áróra fik bl.a. 8,5 for trav til kåringen samt 8,19 for rid.
F: Hnokki frá Fellskoti (8,52 total, VM-guld, 1. præmie for afkom)
M: Ástrós fra Pegasus (8,14 total, 3x 9 bl.a. for tölt)
MF: Garri frá Reykjavík (8,77 total, VM-guld, ærespræmie)
19. juni

Áróra fra Dronninggård 6 år gammel med en total på 8,15!
Trænet og fremvist på flotteste facon af Dennis Hedebo Johansen.
Vi er ubeskriveligt stolte og glade over vores første kårede Dronninggård-hest!
12. juni

Hej hej lille baby inde i Emilies mave!
10. juni

Smári 1 år gammel. Han nyder livet på unghingstefold i Hobro.
1. juni

Svala fra Dronninggård er solgt! Det er en skøn følelse at sende sin hest videre, når det bare er det helt rigtige match mellem hest og rytter. Svala bliver behandlet som en prinsesse, og hun giver da også allerede sin nye ejer de skønneste tölt-ture i skoven. Svala er 6 år efter Oliver frá Kvistum og desuden super elegant og kanon god i tölt. Vi nyder at følge med i Svalas nye liv, og så har vi stadig en fantastisk spændende søn efter hende!
26. maj

Mor og datter i aftenlyset, Elísa 1½ døgn gammel.
22. maj

Áróra i tölt til kåring i Verden, Tyskland. Hun var desværre ikke helt sig selv på banen og glippede passen, men kvaliteten i tölten er altid i top hos Áróra – 8,5 for både hurtig og langsom tölt!
18. maj

Áróra fra Dronninggård fik flotte 8,12 for byg i Verden!
Hun fik bl.a. 9,0 for ryg (“God ryglinje”, “Bred ryg”, “Muskuløst kryds”, “Langt kryds”) og 8,5 for hals (“Lang hals”, “Slank overgang til hoved”, “God overlinje”), to rigtig vigtige karakterer for en sund og afbalanceret ridehest.
Tusind tak til Dennis Hedebo Johansen for træning og fremvisning af Áróra!
12. maj

Elísa fra Dronnninggård 10 timer gammel og bare helt perfekt!
F Álfasteinn frá Selfossi (tot 8,54, ærespræmie for afkom)
M Eilíf frá Blesastödum (7,84 som 4-g med 6x 8,5 for rid)
MF Krákur frá Blesastödum (9,5 for tölt som 4-års, 1. præmie for afkom)
10. maj

Mor og datter. Eilíf frá Blesastödum med føllet Elísa fra Dronninggård.
5. maj

Absolut drømmeføl! Vi er ubeskriveligt glade og taknemlige. Hoppe efter Álfasteinn og vores super kårede Krákur-datter Eilíf.
3. maj

Áróra fra Dronninggård og Dennis Hedebo Johansen er ved at være kåringsklar!
29. april

Fyrirmynd fra Dronninggård 3 år gammel.
F Thór-Steinn frá Kjartansstödum (8,42, 9,5 for tölt)
FF Vilmundur frá Feti (8,56, ærespræmie)
MF Thota frá Hólum (8,14)
M Fjalladís frá Fjallaborg (7,84)
MF Aron frá Strandarhöfdi (8,54, ærespræmie)
MM Hrafnkatla frá Leirubakka (8,31, 4x 1 kl. afkom)
19. april

Eyjalín fra Dronninggård 2 år gammel. En yndig hoppe efter legendariske Garri frá Reykjavík og vores super kårede Krákur-hoppe Eilíf frá Blesastödum 1A. Det er skønt at følge Eyjalíns udvikling!
17. april

Árelíus 10 måneder. Álfasteinn x Ástrós.
30. marts

Årets første bedækning er bestilt! Det er vores hoppe Eilíf, der skal insemineres med selveste Konsert.
Konsert blev verdenskendt, da han bare 4 år gammel fik 10 for tölt. Han har også 9,5 for form samt vilje og sind og har en total kåring på 8,72. Konserts afkom har de sidste par år vist sig fantastisk godt på kårings- og stævnebanerne, og Konsert har også opnået 1. præmie for afkom.Eilíf er kåret med 7,96 for bygning og 6x 8,5 for rid som 4-gænger og er efter den legendariske hingst Krákur, mens mormor er ærespræmie-hoppen Perla.
Vi er helt sikre på, at vi har fundet det perfekte match til Eilíf, og vi går aldrig på kompromis, når vi vælger hingst – heller ikke selvom han bor i Belgien!
23. marts

Áróra er tilbage i kåringstræning, da hun skal genfremstilles i år. Det bliver ufatteligt spændende! Billedet er fra hendes 1. klasses 5-års kåring i 2022.
16. marts

Smukke Eilíf har termin om 6 uger. Vi er utrolig spændte på dette føl efter Álfasteinn.
5. marts

Arthúr fra Kirkehøj efter vores Ástrós er til salg.
17. februar

Alle føllene fra sidste år vokser rigtig godt – og så er der dem, der vokser rigtig RIGTIG godt! Smári 9 måneder gammel og overhaler snart mor Svala. Smári er efter Arthúr frá Baldurshaga og mf er Oliver frá Kvistum.
12. februar

Kalenderen siger blot februar, men hestene nyder allerede græsset og solen på de store sommergræsfolde.
18. januar

Vi savner sommeren – de lange, lyse aftener og føllene, der leger på marken.
10. januar

Smukke Dagný er solgt!
Dagný er datter af selveste Álfasteinn frá Selfossi, der med ærespræmie og 100 afkom i 1. kl er en sand legende indenfor avl. Dagnýs mor er en ung hoppe efter Ágústínus frá Melaleiti (rid 8,93, 1. præmie for afkom) og kåret Aron-hoppe. Dermed har Dagný nogle utrolig spændende gener med sig!
Dagný får den mest fantastiske nye ejer, man kan forestille sig, med masser af viden og erfaring, så hun vil være i de bedst tænkelige hænder. Vi glæder os til at følge med fremover.
3. januar

2022 var et fantastisk år for Dronninggård-hestene!
Áróras 1. klasses kåring var selvfølgelig et højdepunkt. Hun er den aller første Dronninggård-hest, der stillede til kåring, og vi har stadig ikke fået armene ned over hendes flotte resultat. Hun fik bl.a. 8,5 for hurtig og langsom tölt, vilje og sind samt form under rytter, og hun blev den næsthøjest kårede danske 5 års hoppe i 2022. Áróras blup er 124, hvilket er det højeste blandt danske 2017-hopper.
Vi fik i 2022 hele 4 fantastisk dejlige, sunde, glade og sjove føl. To føl er efter super-hingsten Arthúr og to efter gode, gamle Álfasteinn. Avlen er vores hjertebarn, og vi får mere og mere erfaring med vores hopper, og samtidig nyder vi utroligt meget at følge føllene og de unge heste og se, hvordan de udvikler sig.
Hverdagen er naturligvis fyldt med pasning af hestene og tilridning og træning. Og vi bliver aldrig trætte af at kigge ud over markerne og se vores hesteflok græsse og nyde livet! En del af jobbet som avler er også at sælge heste, og 3 heste født på Dronninggård har fået nye ejere i 2022. Vi ser frem til at følge disse – og alle de andre Dronninggård-heste – i fremtiden.
2023 byder igen på kåring, føl, tilridning og avlsarbejde, og vi kan slet, slet ikke vente!