Føl 1: Smári
23. maj blev Smári født. Smári betyder hvidkløver, og han er lys musegrå.
Far er Arthúr frá Baldurshaga, verdens næsthøjest kårede 4-gænger hingst med 5x 9,5 for rid.
Mor er Svala fra Dronninggård. Svala er en elegant 4 års hoppe efter selveste Oliver frá Kvistum og en hoppe efter Krákur frá Blesastöðum og mor med 8,50 for rid til LM.
Smári er en stærk, sund og livlig hingst. Han er modig og nysgerrig og elsker at blive nusset og kløet. Smári er 4-gænger eller 4½-gænger og bevæger sig rundt i blød tölt, trav med masser af svæv og bagbensaktion samt ‘op-ad-bakke’ galop. Han er kæmpe stor – det største føl, vi nogensinde har avlet! – og ender nok på 145-149 cm.
Smári har det skønneste sind og nogle ekstremt spændende gangarter, så hvis man søger en super talentfuld kommende konkurrencehest til 4-gang og tölt – og ikke mindst; en ny bedste ven – så kontakt os endelig, da Smári er til salg.
føl 2: Dagný
Årets 2. føl blev født 16. juni 2022. Dagný er solgt til Tyskland!
Far Álfasteinn er kåret med 8,69 for rid og 8.54 total. Han har fået knap 700 føl og har ærespræmie for sine mange højtkårede afkom.
Mor Dalvík er 4 år og en spændende unghoppe efter Ágústínus frá Melaleiti med rid 8,93 og 1. præmie for afkom, og mor er vores Fjalladís, der har 8,5 for tölt, langsom tölt og form som 5 års (efter legendariske Aron og mor med 8,35 for rid som 4-gænger til Landsmót).
Dagný er 5-gænger men viser pt. ikke pas. Hun går derimod mest trav med svæv, god bagbensaktion, god skridtlængde og masser af smidighed. Hun tölter også, og bliver en kanon hest til kåring, avl, stævner eller bare luksus ridehest. Hun har en spændende afstamning og får får 114 i blup. Dagný er super nuttet og kærlig og nem at omgås, og hun er en rigtig lille prinsesse. Dagný blev solgt til Tyskland som føl.
Føl 3: Árelíus
Årets 3. føl blev født 18. juni 2022. Árelíus er en smuk rødblakbroget hingst.
Far Álfasteinn er kåret med 8,69 for rid og 8.54 total. Han har fået knap 700 føl og har ærespræmie for sine mange højtkårede afkom.
Mor Ástrós er kåret i 1. kl med 9,0 for tölt, langsom tölt samt vilje og sind. Hun er efter VM-guld-vinder og ærespræmiehingst Garri frá Reykjavík, og mor er Grein frá Sauðakróki med 8,38 for rid og 4 kårede afkom, hvoraf 3 har 9 for tölt. Ástrós er dermed helsøster til Helgnýr, som er kåret med 8,90 for rid og 8,76 total og vand bronze til VM i avl.
Árelíus’ afstamning er i absolut topklasse, og han er uden tvivl en fremtidig stjerne!
Han er altså en hingst med hele pakken: TOP forældre, 119 i blup, stor og veludviklet, mildt og nysgerrigt sind samt spændende farve (rødblak broget med splash, muligvis homozygot for blak). Han går en spændende fremtid i møde, og vi glæder os til at se hvordan han udvikler sig. Hvis den helt rette køber melder sig, kan Árelíus være til salg.
føl 4: Falinn
Årets sidste føl kom 20. juni 2022. Han har fået navnet Falinn (den gemte). Falinn er solgt til Tyskland!
Far er Arthúr frá Baldurshaga, verdens næsthøjest kårede 4-gænger hingst med 5x 9,5 for rid.
Mor Fjalladís blev kåret 5 år gammel med 8,5 for tölt, langsom tölt og form. Hun er efter ærespræmiehingsten Aron frá Strandarhöfði og Hervar-mor med 8,35 for rid som 4-gænger til LM med 4x 9 og 1x 10 og 6 meget godt kårede afkom.
Falinn er ekstremt elegant med lang, slank og velformet hals og lange, stærke ben. Han er 5-gænger og viser masser af tölt og pas på marken, men også let, svævende trav. Hans farve er glóbrunnblak; han er testet og er EEDdCcr. Falinn får blup 115 og har ret til bedækninger som unghingst. Vi glæder os meget til at se, hvordan Falinn udvikler sig, men han er samtidig til salg, kontakt os ved spørgsmål.